Dresden 

 Spreewald og Sachsisk Schweiz

 5 dages busrejse med Riis Rejser til Dresden

fra den 3. til 7.august.

 Pris 3.975 kr som bedes indbetalt senest den 27. januar 2020 på Sydbankkonto: 7990 konto 0001125462

 

 Mødested og afgangstid meddeles senere

 

 

Vil du opleve noget flot, noget stilfuldt og krydre det med afslappende op­levelser samtidig, så skal du endelig rejse med til dette spændende område i vores naboland mod syd. Dresden vil præsentere det stilfulde og elegante. Spreewald vil give dig det hyggelige og nærværende, og i Sachsisk Schweiz oplever vi en anderledes og særpræget natur med sandstensklipper.

Ind imellem bliver der tid til at slappe af og nyde bylivet, stilheden og atmo­sfæren.

Husk også, at Dresden er i eliten blandt de kulturelle tilbud, og således er der chance for at få billet til f.eks. en kirkekoncert i Frauenkirche eller en Operaforestilling i Semperoperaen.

Vi bor på de centralt beliggende ***Ibis søskendehoteller på den historisk be­rømte handels- og promenadegade Prager Strasse. Hotellerne er effektive og har ens indrettede værelser, med bad, toilet, tv m.m. Fra hotellet går man blot 10 minutter, og så er man ved den flotte og smukt genopførte Altstadt med Frauenkirche, Semper­operaen m.m. Vi spiser morgen- og aftensmad på hotellet. Se billeder fra hotellet på vores hjemmeside.

REJSEPLAN1. dag: Danmark – Dresden

Via Padborg og Berlin til vores hotel i Dresden. Vi ankommer ved aftenstid, og efter middagen, kan vi slappe af med en spadseretur i den mondæne Prager Strasse.2. dag: Dresden og Meissen

Vi nyder den gode morgenbuffet på hotellet. Herefter står der en flot og in­teressant byrundtur til fods i Dresdens smukke, gamle bykerne på program­met. Byen, som er delt op i en gammel og en ny bydel, har for alvor været med til at præge delstaten Sachsens udvik­ling. Dresden har haft en hård tilvæ­relse med ødelæggende krige, senest Anden Verdenskrig, hvor de allieredes bomber næsten lagde byen i ruiner.

På vores rundtur til fods ser vi bl.a. Zwinger med den berømte Kronentor, Semperoperaen, hvor der af og til er mulighed for rundvisning og Frauen­kirche, der er enestående genopbygget og restaureret.

 

Over middag kan man vælge, om man vil blive i Dresden og nyde stemningen, atmosfæren og udsigten over Elben, eller om man vil med på en lille udflugt til porcelænsbyen Meissen, der ligger blot 25 km væk, og som rummer produktion, udstillinger, museer m.m. Vi er hjemme sidst på eftermiddagen.


3. dag: Spreewald og kanesejlads
Spreewald er et lavtliggende landområde nord for Dresden. Det er gennemskåret af kanaler, hvilket gør området ufremkommeligt for almindelige køretøjer. I stedet benytter man sig af såkaldte kaner, der fragter såvel personer som varer, herunder især de grøntsager, området er kendt for at avle. I Lübbenau går vi om bord på de særprægede kaner og tager med på en flot og afslappende kanesejlads med frokostpause i skoven undervejs. En oplevelse som virkelig sætter sig i erindringen. Skal bestilles ved tilmelding. Se pris under tilkøb.

4. dag: Sachsisk Schweiz og sejltur på Elben
Vi kører ud af Dresden og op langs Elben og har vores første stop ved Slottet Pillnitz, hvor der er mulighed for at besigtige den meget smukke slotspark, inden vi kører op i Sachsisk Schweiz og til Bastei Klippen, hvorfra vi nyder frokost og udsigten over Elbdalen og sandstensklipperne. Herfra kører vi til Bad Schandau, hvor der kl. 15:15 er mulighed for at komme med på en flot 2 timers sejlads på Elben fra Bad Schandau til Pirna, hvor man bl.a. ser de flotte sandstensklipper fra søsiden. Man kan også vælge at køre med bussen tilbage til hotellet, inden bussen kører til Pirna og henter de sejlende gæster. Sejltur skal bestilles ved tilmelding. Se pris under tilkøb.

5. dag: Dresden – Danmark
Tidligt efter morgenmaden sætter vi igen kursen mod Danmark, og vi kører ad samme rute som på udrejsen. 

Hent brochuren i Centret.

"Riis Rejser" står for busturen.


Copyright © 2013. All Rights Reserved.