Flodkrydstogt

Main – Rhinen – Mosel

8 dages bus/flodrejse fra

søndag den 16. juni til søndag den 23. juni 2019

Pris: 8.300 kr. per person.

Tilmelding til flodkrydstogtet hurtigst muligt!

 

Højdepunkter

- Alle nætter om bord på skibet

- Den flotte helpension om bord på det dejlige MS Rigoletto

- Et fantastisk flodkrydstogt på hele tre floder

- Vin, bindingsværk og gamle borge og slotte

Rejseplan

Main – Rhinen – Mosel

På dette fantastiske flodkrydstogt sejler vi på ikke mindre end 3 af Tysklands smukkeste, største og mest seværdige floder. Vi starter togtet i den vidunderlige fyrste bispeby Würzburg ved Main floden i Franken, og slutter i den gamle romerske koloniby Trier ved Moselfloden. Undervejs nyder vi vores ophold om bord, og vi arrangerer naturligvis også lokale udflugter med stort indhold. Undervejs vil du være ledsaget af dansk rejseleder og chauffør samt ****dansk bus. Vi sejler med det dejlige skib MS Rigoletto, der er hollandsk ejet og har plads til ca. 110 gæster om bord. Alle kahytter er udstyret med eget bad, toilet, aircondition m.m. Undervejs serveres god mad både morgen, middag og aften, til frokost og aftensmaden om bord indgår en drik (øl, vand el. vin) og desuden er eftermiddags- og aftenkaffen inkluderet. Tag med på et flodkrydstogt og få nye oplevelser og afslapning på samme tid!

Dagsprogram

1. dag: Udrejse til Würzburg.

Ombordstigning Rejsen går fra Danmark via Padborg til Würzburg ved Mainfloden, hvor vi går om bord på vores dejlige skib, MS Rigoletto. Efter at vi har fået vores kahytter, spiser vi middag og hilser på skibets personale. Vi lægger til kaj i Würzburg for natten.

2. dag: Würzburg

Vi står op til en god morgenbuffet, og herefter står der residensbyen Würzburg på programmet om formiddagen. Det bliver en oplevelse af de store, når vi går på rundtur i det prægtige barokslot WürzburgerRezidenz, der frem til Napoleonskrigene husede fyrstebiskopperne af Würzburg. Et fuldkomment byggeri, der naturligvis er på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Sammen med frokosten om bord begynder vi vores sejlads ned ad Main floden, der er den vigtigste af Rhinens bifloder. Af den godt 500 km lange flod, er de knap 400 km sejlbare og desuden har floden forbindelse til Donau via Main-Donau kanalen, som gør, at man kan sejle helt fra Sortehavet til Nordsøen. Vi lægger til kaj i Wertheim og bliver her natten over.

3. dag: Wertheim - Miltenberg

Wertheim er et besøg værd, og vi har formiddagen til at besøge den smukke middelalderborg eller blot nyde de gamle stræder og gyder i den velbevarede by, hvor også floden Tauber flyder ind i Main. Sammen med frokosten om bord forlader vi Wertheim, og vi har en pragtfuld eftermiddagssejlads ned ad Main mod Miltenberg, som ligger smukt ved Mainflodens venstre bred. Vi går en tur i byen, der har været en del af den Romerske fæstning ved grænsen mellem Romerriget og Germania. Vi bliver i Miltenberg om aftenen, og i løbet af natten sejler vi mod Frankfurt.

4. dag: Frankfurt - Rüdesheim

Stille og roligt sejler vi ind mod Frankfurt, som er et af verdens Finanscentre, og byen rummer såvel en nærmest amerikansk skyline som en hyggelig, gammel bykerne. Vi får på en køretur rundt i byen udsigt til såvel ny som gammel historie i den populære storby. Over middag fortsætter vi vores sejlads ned ad Main og ind på Rhinen i retning mod Rüdesheim, som vi ankommer til ved aftenstid. Lad os efter middagen bruge et par hyggelige timer i den legendariske Drosselgasse, hvor der altid er hygge og glæde.

5. dag: Rüdesheim – Romantiske Rhinen – Cochem

En smuk dag venter os i dag, hvor vi skal sejle på den mest romantiske strækning af Rhinen mellem Rüdesheim og Koblenz. Her møder vi de stejle bjergskråninger og får rigtig fornemmelsen af at sejle i en floddal. Billedet veksler mellem vinmarker, borge og småbyer, og vi føler os mange gange hensat til en helt anden tid. Desuden passerer vi den smalleste strækning på Rhinen – ved Loreleiklippen, hvor troldkvinden, i følge sagnet, sidder og synger så smukt, at skipperne styrer skibene på grund og forliser. Vi betages af de mange indtryk, mens skibet sejler mod Deutsches Eck ved Koblenz, hvor vi styrer ind på Moselfloden mod Cochem, som vi ankommer til sidst på eftermiddagen. Efter middagen får vi mulighed for at gå en tur til Cochems idylliske centrum, der altid emmer af liv og atmosfære.

6. dag: Cochem – Moselsløjfen - Bernkastel

Formiddagen bringer os op ad Moselfloden, og vi sejler bl.a. på Mosesløjfen ved Bremm, inden vi først på eftermiddagen kommer til Bernkastel. Her kan man vælge at blive i den smukke gamle Mosel by, eller man kan køre med på udflugt over HunsrückHöhenstrasse til byen Kirschweiler, hvor vi besøger et ædelstenssliberi og ser produktionen. Herefter kører vi til IdarObenstein og holder en hyggelig lille pause i den gamle bydel, hvor man kan se den lille Felsenkirke, der ligger hugget ud i en klippe over byen. Vi lægger til for aftenen og natten i Bernkastel.

7. dag: Trier og Luxemburg

Morgenmaden indtager vi, mens vi sejler ind mod Trier, og om formiddagen går vi på en interessant byrundtur i Trier historiske bycentrum. Trier var hovedstaden i det romerske Gallien, og foruden amfiteater og resterne af de romerske bade, troner PortaNigra som den bedst bevarede byport nord for Alperne. Har du lyst, er du velkommen til om eftermiddagen at køre med på udflugt til storhertugdømmet Luxembourg, hvor vi besøger hovedstaden af samme navn. Vi ser domkirken Notre Dame og Palais du Grand-Ducal, der er storhertugens residens. Tilbage på skibet hygger vi os med en god afskedsmiddag i selskab med hinanden og skibets personale.

8. dag: Hjemrejse

Vi tager afsked med skibet og det venlige personale og kører mod Danmark.

Teknisk Rejsearrangør: Riis Rejser A/S – Reg. nr 1466 i Rejsegarantifonden

Ret til ændringer forbeholdes


 
 

 Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til

Grethe Skjødt på tlf. 74 59 03 70 eller 23 82 68 69.


Copyright © 2013. All Rights Reserved.