LogoGenforening 

 

 

 

Torsdag 30. januar 2020 kl. 14 inviteres til en spændende eftermiddag, hvor vi bliver klogere på genforeningen i 1920, og det genforeningen kunne betyde for de mennesker, der levede i området, hvor grænsen blev trukket

Prisen er 50 kr. for foredraget og kaffe/kage i pausen.

Emnet for foredraget er:

Genforeningen 2020 - Grænselandsskæbner.

Foredraget holdes af Flemming Nielsen

 FlemmingNielsen

Flemming Nielsen fortæller om sin morfar og 2 andre nære slægtninge der levede i grænselandet, og som på hver sin måde var med til at sætte aftryk på den dansk-tyske grænselandshistorie. Hør den sandfærdige beretning om Flemming Nielsens slægtninges oplevelser i det af tyskerne besatte Sønderjylland fra 1820 til 1920.

Ligeledes vil vi synge et par af de forbudte sange fra perioden 1864 til 1920.

Vedrørende bagværk til kaffepausen: Inga og Ingrid bager kage til arrangementet. Men det kunne være sjovt, om der kunne laves noget, der mindede om sønderjysk kaffebord.

Så derfor, er der nogen, der vil tilbyde at bage en kage til arrangementet, så ring eller send en SMS til 91 15 12 42 for nærmere aftale. For de, der bager, gælder kagen som indgangsbillet til arrangementet.

Ellers er prisen for underholdningen og kaffen 50 kr.

Ønsker du at deltage i arrangementet tilmeld dig senest den 23. januar 2020.

Tlf.nr. ved tilmelding: 91 15 12 42
Program og aktiviteter 2020
Måned
Dato
Tid
Arrangement
Januar
Tirsdag 14. januar
14.00
Bankospil
Torsdag 16. januar
19.00
Underholdning ved duoen
Dyveke, der underholder med
sang og musik.
Pris: 75 kr
Tilmelding senest torsdag den
9. januar 2020
Torsdag 30. januar
Vi fejrer genforeningen
Flemming Nielsen fortæller
om "Grænselandsskæbner"
Pris 50 kr. for kaffe og foredrag.
Tilmelding senest torsdag den
23. januar 2020.
Februar
Tirsdag d. 11. februar
14.00
Bankospil
Torsdag d. 20. februar
19.30
 Generalforsamling
Marts
Tirsdag d. 10. marts
14.00
Bankospil
Torsdag d. 19. marts
19.00
Sirius-patruljen
Pris 50 kr for foredraget og
kaffen
Tilmelding senest fredag
den 15. marts.
April
Tirsdag d. 14. april
14.00
Bankospil
Maj
Tirsdag d. 12. maj
14.00
Bankospil
Tirsdag d. 26. maj
Dagsudflugt: Silkeborg
Pris: 540 kr. som bedes
indbetalt på konto:
Reg. 7990-0001125462
senest den 12. maj 2020.
Afgang fra Centret kl. 8
Juni
7. juni - 12. juni
Rejse: 6 dage til Belgien
Pris: 5.799 kr. som bedes
indbetalt på konto:
Reg. 7990-0001125462
senest den 30. marts 2020.
Mødetid og mødested
meddeles senere.
Juli
Ferielukket
August
3. til 7. august
Rejse: 5 dage til Dresden
Pris: 3.975 kr. som bedes
indbetalt på konto:
Reg. 7990-0001125462
senest den 27. januar 2020.
Mødetid og mødested
meddeles senere.
September
Tirsdag d. 8. sept.
14.00
Modeshow
Pris: 50 kr. inkl. kaffe
Tilmelding senest den 1. sept.
2020.
Tirsdag d. 22. sept.
14.00
Bankospil
Oktober
Torsdag d. 8. okt.
18.30
Spisning og underholdning
ved Harpix.
Pris 150 kr.
Tilmelding senest torsdag den
1. oktober 2020.
Tirsdag d. 27. okt.
14.00
Bankospil
November
Tirsdag d. 10. nov
14.00
Bankospil
21. og 22. nov.
10.00 -
Julemarked/Åbent hus
 16.00
December
Tirsdag d. 8. dec.
14.00
Jule-banko

Dresden 

 Spreewald og Sachsisk Schweiz

 5 dages busrejse med Riis Rejser til Dresden

fra den 3. til 7.august.

 Pris 3.975 kr som bedes indbetalt senest den 27. januar 2020 på Sydbankkonto: 7990 konto 0001125462

 

 Mødested og afgangstid meddeles senere

 

 

Vil du opleve noget flot, noget stilfuldt og krydre det med afslappende op­levelser samtidig, så skal du endelig rejse med til dette spændende område i vores naboland mod syd. Dresden vil præsentere det stilfulde og elegante. Spreewald vil give dig det hyggelige og nærværende, og i Sachsisk Schweiz oplever vi en anderledes og særpræget natur med sandstensklipper.

Ind imellem bliver der tid til at slappe af og nyde bylivet, stilheden og atmo­sfæren.

Husk også, at Dresden er i eliten blandt de kulturelle tilbud, og således er der chance for at få billet til f.eks. en kirkekoncert i Frauenkirche eller en Operaforestilling i Semperoperaen.

Vi bor på de centralt beliggende ***Ibis søskendehoteller på den historisk be­rømte handels- og promenadegade Prager Strasse. Hotellerne er effektive og har ens indrettede værelser, med bad, toilet, tv m.m. Fra hotellet går man blot 10 minutter, og så er man ved den flotte og smukt genopførte Altstadt med Frauenkirche, Semper­operaen m.m. Vi spiser morgen- og aftensmad på hotellet. Se billeder fra hotellet på vores hjemmeside.

REJSEPLAN1. dag: Danmark – Dresden

Via Padborg og Berlin til vores hotel i Dresden. Vi ankommer ved aftenstid, og efter middagen, kan vi slappe af med en spadseretur i den mondæne Prager Strasse.2. dag: Dresden og Meissen

Vi nyder den gode morgenbuffet på hotellet. Herefter står der en flot og in­teressant byrundtur til fods i Dresdens smukke, gamle bykerne på program­met. Byen, som er delt op i en gammel og en ny bydel, har for alvor været med til at præge delstaten Sachsens udvik­ling. Dresden har haft en hård tilvæ­relse med ødelæggende krige, senest Anden Verdenskrig, hvor de allieredes bomber næsten lagde byen i ruiner.

På vores rundtur til fods ser vi bl.a. Zwinger med den berømte Kronentor, Semperoperaen, hvor der af og til er mulighed for rundvisning og Frauen­kirche, der er enestående genopbygget og restaureret.

 

Over middag kan man vælge, om man vil blive i Dresden og nyde stemningen, atmosfæren og udsigten over Elben, eller om man vil med på en lille udflugt til porcelænsbyen Meissen, der ligger blot 25 km væk, og som rummer produktion, udstillinger, museer m.m. Vi er hjemme sidst på eftermiddagen.


3. dag: Spreewald og kanesejlads
Spreewald er et lavtliggende landområde nord for Dresden. Det er gennemskåret af kanaler, hvilket gør området ufremkommeligt for almindelige køretøjer. I stedet benytter man sig af såkaldte kaner, der fragter såvel personer som varer, herunder især de grøntsager, området er kendt for at avle. I Lübbenau går vi om bord på de særprægede kaner og tager med på en flot og afslappende kanesejlads med frokostpause i skoven undervejs. En oplevelse som virkelig sætter sig i erindringen. Skal bestilles ved tilmelding. Se pris under tilkøb.

4. dag: Sachsisk Schweiz og sejltur på Elben
Vi kører ud af Dresden og op langs Elben og har vores første stop ved Slottet Pillnitz, hvor der er mulighed for at besigtige den meget smukke slotspark, inden vi kører op i Sachsisk Schweiz og til Bastei Klippen, hvorfra vi nyder frokost og udsigten over Elbdalen og sandstensklipperne. Herfra kører vi til Bad Schandau, hvor der kl. 15:15 er mulighed for at komme med på en flot 2 timers sejlads på Elben fra Bad Schandau til Pirna, hvor man bl.a. ser de flotte sandstensklipper fra søsiden. Man kan også vælge at køre med bussen tilbage til hotellet, inden bussen kører til Pirna og henter de sejlende gæster. Sejltur skal bestilles ved tilmelding. Se pris under tilkøb.

5. dag: Dresden – Danmark
Tidligt efter morgenmaden sætter vi igen kursen mod Danmark, og vi kører ad samme rute som på udrejsen. 

Hent brochuren i Centret.

"Riis Rejser" står for busturen.

 

AFLYST   AFLYST   AFLYST AFLYST   AFLYST   

Aktivitetscentret Povlsbjerg

tilbyder endags bustur til

Silkeborg

Tirsdag den 26. maj 2020

 

Afg. kl. 08:00 fra Vojens med kurs mod Silkeborg

Undervejs gør vi holdt for at nyde kaffe/rundstykker.

 

Ank. kl.ca. 10:00 til Papirmuseet, hvor vi opholder os ca. 1,5 timer.

En guide viser os rundt og fortæller om papirmuseet.

Papirmuseet er 

"Papirmuseet er et levende museum, et produktionssted for håndgjort papir og et videns center. Papirmuseet har til huse i Silkeborg på den gamle Silkeborg Papirfabrik i de gamle produktionslokaler for håndgjort papir. Papirmuseet er således et levende museum hvor der stadig produceres håndgjort papir. Dels demonstreres det gamle håndværk stadig hvor man i sin tid fremstillede papiret til de danske pengesedler og dels kan publikum selv forsøge sig som papirmagere og øse et ark papir. I museets biograf kan man se film om papirproduktion. I de gamle produktionshaller er der en udstilling om dansk papirfremstilling gennem tiderne og om Silkeborg Papirfabrik. Der er også skiftende udstillinger med relation til papirproduktion"

Kl. ca. 11:45 ankommer vi til Himmelbjerget,
hvor vi kigger os omkring og spiser vores medbragte mad.

 

 

Kl. ca 13:00 er der afgang fra Himmelbjerget.

                

Kl. ca. 13:30 ankommer vi til AQUA,

hvor vi opholder os ca. 3 timer. I restauranten kan købes kaffe & kage.

"Med over 2,5 mio. gæster siden åbningen i 1993 har AQUA Akvarium & Dyrepark slået sig fast som Sø-Højlandets top attraktion! Et familievenligt oplevelsescenter fyldt med usædvanlige undervandsoplevelser blandt glubske gedder, jagende oddere og masser af andre dyr."

 

Kl. ca. 16:30 afgang fra AQUA og direkte hjemtur mod Vojens.

 

Kl. ca. 18:00 ankomst Vojens og slut på turen.

 

Pris 540 kr., det er inkl. entreer og sandwich m/1 øl/vand.

Betaling på Sydbank konto: 7990 000 11 25 462 eller MobilePay tlf.nr. 46679.

Tilmelding senest den 12. maj 2020 på tlf. 91 15 12 42.

Ank. kl.ca. 10:0

 

 Aktivitetscenter Povlsbjerg arrangerer en spændende 6-dages tur til

Belgien - Brügge, Gent & Bruxelles

 7. juni til 12. juni 2020

 Pris 5.799 kr. som bedes indbetalt senest den 30. marts 2020 på Sydbankkonto:

7990 konto 0001125462

 Mødested og afgangstid meddeles senere

 

Belgien er måske lidt af et ukendt rejseland for mange danskere, men det kan vi nu lave om på! Belgien har rigtig meget at byde på, og programmet er fyldt oplevelser fra start til slut. Vi skal bo i Brügge, måske den smukkeste af alle byer i Belgien og som derfor helt naturligt er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.

1. dag – 7. juni 2020
Efter opsamling går turen gennem Nordtyskland, over Lüneborg Heide og gennem det smukke Weserbergland.
Dagen destination er Essen, hvor vi overnatter og spiser fælles middag på hotellet.

2. dag – 8. juni 2020
Efter morgenmad på hotellet fortsætter vi mod Belgien. Allerede ved frokosttid ankommer vi til Anderlecht – Her skal vi besøge det gamle Cantillon bryggeri fra år 1900. Cantillon står bag en specialproduceret blåbær øl, som kun bliver solgt i Danmark. Det karakteristiske ved Cantillons måde at brygge øl på er, at de i 1999 bestemte sig for at gå tilbage til rødderne og lave øl på en økologisk måde. På en rundtur får vi lov til at se, hvordan tilblivelsen af øllet sker. Vi kommer med på rejsen fra maltmarken og helt til det kolde øl bliver tappet fra hanen.
Ved frokosttid gør vi et stop, så vi på egen hånd kan finde lidt at spise inden vi fortsætter til Brügge der er karakteriseret ved sine mange kanaler og broer. Rejselederen vil tage os på en byrundtur til fods, hvor der bliver lejlighed til at se Brügges mange seværdigheder. Brügges torv er domineret af den gamle markedshal med det 83 m høje ottekantede by tårn, hvor fra man har en flot udsigt over byen. Stadhuis (Rådhuset) og Gerechtshof (Domhuset) indeholder også utroligt smukke udsmykninger, Onze Lieve Vrouwkerk (Vor frue Kirke) viser med sin overdådige udsmykning Brügges rigdom og storhed. Vi spiser aftensmad på vores hotel, der ligger i den centrale del af Brügge.

3. dag – 9. juni 2020
Vi starter dagen med at skulle på en smuk kanalrundfart i vores værtsby Brügge. Herfra kan vi nyde udsynet til de imponerende bygningsværker på nært hotel, alt imens vi slapper af på båden med lidt vind i håret. Efter en dejlig sejlads rundt i de mange kanaler, fortsætter vi til chokolademuseet Choko Story, der ligger gemt i en stor pakhusagtig bygning fra 1480. Besøget er både en rejse i chokoladens historie og - nok vigtigst af alt - en demonstration af og smagsprøver på, hvordan ægte belgisk, fyldt chokolade bliver til. Som ethvert andet museum har Choko Story også en museumsshop med (næsten) samtlige af Brügges chokolademærker på hylderne. Der vil nu være tid på egen hånd til at gå på opdagelse i byen, inden vi igen mødes til fælles middag på hotellet.

4. dag – 10. juni 2020
Efter morgenmaden kører vi den korte tur til den gamle residensby Gent. At bevæge sig rundt i Gent er, som at rejse gennem historien. Ingen anden by i Belgien har så mange fredede monumenter som Gent. En lang række af dem står på UNESCOs Verdensarvsliste. Byen var tidligere en af de betydeligste byer i hele det nederlandske område, hvilket den bærer præg af. Vi skal besøge Greverne af Flanderns borg, Gravensteen, der er tilbage fra 1100-tallet og ligger velbevaret i byens centrum. Ved middagstid bliver der tid til at finde noget frokost på egen hånd, inden vi går en fælles byrundtur og kommer forbi byens mange seværdigheder. Her kan nævnes det mægtige Sint-Baafskathedraal, som vidner om den rigdom, der fandtes i Gent. Byen er præget af hyggelige kanaler og vi ser de flotte, gamle handelshuse langs den gamle havn. Vi slutter dagen af på vores hotel i Brügge.

5. dag – 11. juni 2020
Det er nu blevet tid til at sige pænt farvel til Brügge. Efter vi har pakket bussen, sætter vi kursen mod Bruxelles, som ud over at være Belgiens hovedstad også huser EUs og NATOs hovedkvarterer.Bruxelles nutid og fortid skaber en spændende by med international stemning. Vi skal på byrundtur med bus og kommer bl.a. forbi en del af EU-bygningerne. Vi skal besøge EU Parlamentet, hvor vi bliver meget klogere på, hvad der sker her i Europas magtcentrum. Efter besøget kører vi ind til centrum, hvor vi fortsætter til fods. På spadsereturen skal vi naturligvis se Grand Place, som anses for at være en af Europas smukkeste pladser. Der vil blive lidt tid til at gå på opdagelse i gaderne omkring Grand. Her ligger der mange spændende spisesteder, hvor der er rig mulighed for at finde frokost.
Inden vi forlader Bruxelles, skal vi selvfølgelig også forbi byens vartegn” Atomium”, som er et meget specielt forstørret stålmolekyle.
Først på aftenen er vi fremme ved vores overnatningshotel.

6. dag – 12. juni 2020
Efter morgenmad kører vi videre mod Danmark. Undervejs holder vi passende pauser, og sidst på eftermiddagen krydser vi grænsen og er hjemme i Danmark igen. Vi forventer at være tilbage i Vojens igen først på aftenen.

 

Hent brochuren i Centret.

Busturen står "De Graa Busser" for.

 

Banko i Aktivitetscentret

Banko

  

 

 

 

 

 

 

Første halvår af 2020 er der banko på følgende datoer:

Tirsdag den 14. januar 2020 kl. 14.00

Tirsdag den 11. februar 2020 kl. 14.00

Tirsdag den 10. marts 2020 kl. 14.00

Tirsdag den 14. april 2020 kl. 14.00

Tirsdag den 12. maj 2020 kl. 14.00

 

Andet halvår af 2020 er der banko på følgende datoer:

Tirsdag den 22. september 2020 kl. 14.00

Tirsdag den 27. oktober2020 kl. 14.00

Tirsdag den 10. november 2020 kl. 14.00

Julebanko tirsdag den 8. december 2020 kl. 14.00

 

 

 

 

I pausen kan købes kaffe/kage.

 

Der er altid fine præmier at vinde.

 

 


Copyright © 2013. All Rights Reserved.