Turen er aflyst på grund af for få tilmeldte. 

Møn

4 dages busbustur fra

onsdag den 7. august til lørdag den 10. august 2019

med De Graa Busser

 

 1. dag

Turen går til Fyn, forbi Odense, Fl. C. Andersens fødeby, over Svendborg og videre til det naturskønne Tåsinge, der ikke uden grund kaldes "Danmarks Flave". Vi fort­sætter til Spodsbjerg, hvorfra vi sejler til Tårs på Lolland, en dejlig sejltur på knap 1 time. På færgen er der mulighed for at købe frokost, alternativt er man også vel­kommen til at have en madpakke med. Fra Tårs kører vi ad smukke veje til Maribo, hvor vi besøger den gotiske Maribo Domkirke. Fler ligger Leonore Christine Ulfeldt begravet. På vej til Maribo kører vi en tur ind i gennem Nakskov, inden vi fort­sættes til vort hotel i Nykøbing Falster, hvor de venter med værelser og aftensmad. (Denne aften, vil der være mulighed for at tilkøbe billet til Nykøbing Falster revyen - dette skal oplyses ved bestilling af rejsen. Prisen ligger på ca. 400-450 kr. pr. bil­let)

2. dag

I dag skal vi rundt på Lolland, Danmarks 4. største ø, også kendt som "pandekageøen" på grund af det flade terræn. Lolland oplevede omkring år 1900 et stort økonomisk opsving I forbindelse med opstart af dyrkning af sukkerroer, der den dag i dag stadig er en vigtig afgrøde på øen. Vi kommer forbi Fuglsang Herre­gård, som i årtier har været et refugium for nogle af Danmarks mest kendte malere og komponister. Her stopper vi og går en tur i den flotte slotspark, der huser spæn­dende træer, buske og blomster. På vores tur videre, passerer også Aalholm Slot, der er en af Danmarks få bevarede middelalderborge, og slottet har ligget på sin holm i Nysted Fjord i næsten 1000 år. Turen fortsætter nu videre forbi Holeby og gennem Søllested, Inden vi når frem til vores frokoststop hos Frederiksdal Kirse­bærvin.

Stoppet Inkluderer selvfølgelig smagsprøver på vinene og vi skal naturligvis også hører om, hvordan de fremstiller nok en af Danmarks bedste kirsebærvine. Efter frokosten vil der være rig mulighed for at forsyne sig med nogle af de spændende produkter de sælger I deres butik. På vejen hjemad kører vi ad de små veje indtil vi kommer til den lille by Bandholm, der I 1853 blev ramt af en frygtelig kolera epide­mi. Bekæmpelsen af denne blev ledet af den unge læge Peter Panum, der som bekendt endte med at blive en berømt læge, og som Panum Instituttet i Køben­havn er opkaldt efter. Vi fortsætter forbi Maribo og Sakskøbing, inden vi igen krydser Guldborg Sund og kører tilbage til hotellet, som vi når hen ad eftermiddagen. Middagen spiser vi sammen på hotellet.

 

3. dag

Efter morgenmad venter nye oplevelser. Vi kører over Storstrømsbroen til Vording­borg, hvor vi gør stop ved Gåsetårnet med den forgyldte gås på toppen og ruinerne fra den gamle borg. Herfra videre over Kalvehave til Møn. I Stege, Møns hovedstad, kører vi en kort byrundtur forbi fæstningsanlægget, voldene, vagttårnet og Mølle­porten. Derefter går turen gennem naturreservatet ved Ulvshale og videre til Ny­ord, naturperlen nord for Møn. Vi går en rundtur i den lille bilfri landsby med be­søg ved sennepsmøllen og den lille ottekantede kirke. Efter en kort pause fort­sætter turen til Liselund, det yndefulde lystslot, som i 1770 blev erhvervet af famili­en Bosc de la Calmette. VI spadserer en tur i parken, inden turen går til Møns Klint, hvor der bliver ophold ved de karakteristiske hvide klinter. Efter ophold ved Møns Klint går turen til Fanefjord kirke. Her taber man næsten pusten, når man træder ind i kirken og ser de smukke kalkmalerier. Herfra kører vi over Bogø og den nye Farøbro til Hesnæs, hvor vi ser de gamle huse, som er isolerede med tagrør på ydervæggene. Til aften mødes vi igen til fælles middag i hotellets restaurant.

4. dag

Efter morgenmad tager vi afsked med vort dejlige hotel, men oplevelser er der stadig flere af. Vi kører til Sydsjælland, hvor vi ser Udby Kirke i Grundtvigs fødeby, og videre til Gavnø Slot, hvor en eventyrlig oplevelse venter. VI får en rundvisning og hører om klosterets spændende historie, slægterne og ser den smukke slots­park, efterfulgt af frokost. Turen går nu over Storebælt, videre henover Fyn og til­bage til Sønderjylland, hvor vi er fremme sidst på eftermiddagen.

 

Pris: Deltagere bedes indbetale 3295 kr. på Sydbank: Reg. 7990 konto 0001125470 senest d. 21. juni 2019.

Nykøbing Falster Revy

I perioden 13.06. – 24.08. 2019 spiller Nykøbing Falster Revyen, der er kåret som Årets Revy i både 2013 og 2014. Et stærkt revyhold glæder sig til igen at skabe en hyggelig og morsom aften. Anbefalelsesværdigt vil være at krydre turen i denne periode med revyforestilling og evt. spisning. Forespørg venligst på prisgrupper samt menuer.

Falster Revy er ikke inkluderet i rejsens pris. Ønsker du at se revyen er prisen 410 kr.. Da Aktivitetscenteret har bussen til rådighed under opholdet er transporten til revyen sikret.

Ønsker du at komme til revyen, skal du tilmelde dig ved bestillingen af rejsen.


Copyright © 2013. All Rights Reserved.